Hvad er angst?
Angst er et af livets grundvilkår. Evnen til at føle angst er en af psykens vigtigste forsvarsfunktioner mod sårbarhed. Angst er altså ikke i sig selv noget sygelig. Men når angsten vækkes så let, at den tager for meget energi, og dens udtryk er for smertefulde for personen, må den betragtes som et symptom på en mere dybtgående konflikt.
For den, der første gang rammes af angst og uro, er reaktionen ofte uforståelig og noget, man ønsker at se bort fra.
Nogle opsøger derfor en psykolog eller psykoterapeut for at få hjælp til at blive af med deres angst. Andre forsøger at imødegå angsten gennem forskellige aktiviteter eller handlinger eller ved at bedøve den med alkohol eller stoffer.
Angsten skal imidlertid ikke skubbes væk. Angst er et eksistentiel menneskeligt grundvilkår, som mindskes, hvis den konfronteres og accepteres.
Angsten kan være generaliseret, men den kan også komme til udtryk som panikanfald fx i tilknytning til at færdes i det offentlige rum (agorafobi) og sociale relationer - forbundet med overbevisningen om andres kritiske opmærksomhed (social angst).
Angst kan have rod i gamle traumer, som reaktiveres i tilknyting til nutidens kriser. Angst kan være knyttet til en ængstelig/undgående – dependent personlighed og en antiaggressive/aggressionshæmmede personlighed.
Hvordan kommer angsten til udtryk?
Ofte er irritabilitet, træthed og søvnbesvær tegn på angst, såvel som den nedtrykhed, der ofte følger i kølvandet. Angst kan også komme til udtryk som muskelspændinger i mellemgulvet, evt. diarré, tørhed i munden, svimmelhed, trykken i hovedet, diffuse kropsfornemmelser. Mine klienter har ofte beskrevet oplevelser af, at det snurrer eller prikker forskellige steder i kroppen fx i ansigtet eller i området omkring halsen og brystet. Andre fysiologiske symptomer kan være kvalme, mavesmerter, åndeløshed og kvælningsfornemmelse.
Følelsen af ikke at få tilstrækkelig luft kan medføre en stærk hiven efter vejret. Hvis den voldsomme vejrtrækning varer ved i lang tid, sker det, at kroppens kuldioxid forbruges, og blodets pH-værdi stiger (hyperventilation). En følelse af dette er prikkende fornemmelser, som kan udvikle sig til lettere krampetilstande i hænder og underarme. Disse krampetilstande kan klienten tage til indtægt for, at der er en farlig sygdom på færde. At bringe åndedrættet til ro er derfor en primær foranstaltning, når man møder et menneske med akut angst.
Følelsesmæssigt viser angsten sig også som uro, anspændthed, skam og en stærk indre opladning af vrede, som hos den antiaggressive personlighed ikke får afløb udadtil, men fortrænges.
I mange tilfælde er hjertebanken det dominerende symptom. Man har derfor talt om "hjerteneurose".
De fysiske fornemmelser kan medføre meget angstprægede forestillinger om at dø eller blive vanvittig. Der opstår ofte hypokondre forestillinger - dvs. urealistiske forestillinger om at være fysisk syg - i forbindelse med angst.
Stærke grader af angst opleves ofte som en ængstelse, der kan vokse til forpinthed, hvor de kropslige reaktioner er mere mærkbare. Koncentrations- og fokuseringsevne, arbejdsevne, søvn, appetit og seksualitet hæmmes mere eller mindre.
Hvilke forskellige typer angst kan man tale om?
Nedenfor redegør jeg kort for forskellige former for angst.
Angst kan inddeles i identitets- og udviklingsangst, overbelastningsangst samt skyld og samvittighedsangst.
Identitets- og udviklingsangst
Årsagen til angstreaktionen kan være den aktuelle udviklingsfase, et menneske befinder sig i.
De vigtigste overgangsperioder i voksenlivet er: Puberteten, perioden, hvor man får børn, midalderen og pensionsalderen.
Man kan i disse overgangsperioder fyldt med udfordringer og forandringer føle identitets- eller udviklingsangst. Usikkerhed vedrørende ens selvfølelse eller livsmål er hyppige. Også stor grad af separationsfølsomhed kan forkomme i forhold til ens nærmeste.
Ofte kan der være en eksistentiel angst knyttet til de livsforandringer og udviklingsspring, der er en del af det normale menneskes liv. Sådanne forandringer kan nemlig få os til at reflektere over meningen med eksistensen. De eksistentielle grundvilkår: Friheden - men angsten for at træffe valg – ensomhed, meningsløshed og døden vil ofte indgå i refleksionerne.
Overbelastningsangst – ved sorg tab og kriser
Årsagen til angst kan også være, at man har været i en speciel situation uden at kunne få afløb for sine følelser. Jeg vil her bruge betegnelsen ”tryk-koger-syndromet” til at beskrive den belastningssituation, hvor angstsignalerne er udtryk for, at individet har været udsat for et meget stort psykisk pres evt. gennem længere tid.
Situationer, som kan udløse overbelastningsangst, er sorg og tab, undertrykt sorg samt kriser. Også langvarig overbelastning med oplevelse af stress kan resultere i angst og depression.
Det er individuelt, hvor stor en belastning, der skal til, før en person reagerer med angst. Vi er ikke alle lige stærke og robuste. Robustheden bestemmes i høj grad af vores selvværd udviklet gennem barndommen og vores tidligere erfaringer forbundet med at gennemleve kriser og sorg.
Skyld- og samvittighedsangst
Der opstår hos de fleste af os skyldfølelser, når vi handler imod det, vi ser som vores værdier, normer og idealer. Skyldfølelserne kan også hænge sammen med, at vi igennem en lang periode i vores liv er gået imod det, vi oplever er vores livsmål og dybeste interesser.
Derved kan et menneske uden at være bevidst om det modarbejde sin egen selvrealisation.
Der kan være tale om en stor grad af tilpasning til ens nærmeste relationers behov fx partneren eller - for den unge - forældrenes behov og ønsker. Pres fra familiens side kan medføre aggressive følelser, men i et konfliktundgående og aggressionsfornægtende system fornægtes disse og kan efter længere tids undertrykkelse resultere i angstsymptomer.
I psykoterapien kan der arbejdes med at blive bevidst om årsagen til angsten og finde tilbage til den personlige værenskerne – essens - samt de kompetencer og ressourcer, som kan bringe klienten nærmere en forståelse af egne behov og ønsker samt selvrealisation.
Vi kan opleve reel skyldfølelse, når vi gennem handlinger har skadet andre eller os selv ved fx at misbruge alkohol, forsømme vores arbejde, børn eller partner. Reel skyldfølelse kan altså forårsage angstsymptomer. Det kan fx dreje sig om skyldfølelse over, at man i forbindelse med en skilsmisse ikke oplever, man ser sine børn nok.
Primær og sekundær sygdomsgenvinst
Primær-gevinsten hos den "angstramte" består i, at angsten er et forsvar mod at erkende det egentlige konfliktfyldte, som er fortrængt.
Ofte ses angst hos mennesker med stærke ønsker om at komme godt ud af det med andre og hos kontrollerede og ordentlige mennesker. Evnen til og interessen for at engagere og binde andre mennesker til sine symptomer er et karakteristisk fænomen hos mennesker, som lider af angst.
Sekundær-gevinsten ved angsten er, at man får omsorg og opmærksomhed fra andre og derved tilfredsstillelse af et utilfredsstillet kærlighedsbehov. Den sekundære sygdomsgevinst kan derfor være en ubevidst bevæggrund for ikke at slippe angsten.
Se om behandlingen af angst og metoder hos Ohrt psykoterapi i Kolding.
