Hensigten med parterapi - herunder EFT-parterapi
Det terapeutiske rum anskues som et ”træningsrum”, så parret kan bringe ny viden om en bedre form for kontakt med sig hjem. Intentionen er altså, at læring i terapien bringes ud af det terapeutiske rum og integreres i hverdagen.
Gennem parterapi kan parret understøtte hinandens udvikling. Parterapi kan føre til indsigt i bestemte problemstillinger – sådan som de opleves ”her og nu”. Den kan tilføre ny viden og erfaring, som parret kan tage med hjem og bruge som udgangspunkt for positive adfærdsændringer i deres relation.
Den terapeutiske proces fremmer således klienternes evne til at erkende. Terapien skal skærpe deres opmærksomhed. Dels over for hvem de er (hvordan de behandler sig selv og deres partner), dels over for hvem deres partner er og over for de vilkår, som parforholdet fungerer på.
Parterapi handler lige så meget om at opdage som at løse problemer i forholdet. Det er parrets eget valg, hvordan parret vil have med disse kendsgerninger at gøre, men valget og dets konsekvenser kan også undersøges i terapien.
Ved at forstå terapeutiske færdigheder - som fx at lytte efter intentioner, forstå den andens baggrund og reaktioner og at tilvejebringe empatisk afstemte reaktioner - kan et par blive mere bevidste om hinandens tilknytningsmønstre (læs nedenfor under Metode om Emotionsfokuseret parterapi) og lære at hele hinandens sår.
Traumer, tillidsbrud og kriser kan føre til stor smerte og i sidste ende afvikling af et forhold, men kriser kan også lede til mere fordybelse, samhørighed og udvikling i et parforhold.
Ved at opnå bedre responsivitet hos hinanden som par kan man opnå en større tilknytningstryghed, hvilket er essentiel for, at mennesker kan trives og udvikles sammen.
Grundlæggende behov vedrører ofte trygheden i forholdet
Er jeg god nok?
Er jeg værd at elske?
Vil jeg være der for dig?
Er du der for mig?
Vil du også være der for mig i fremtiden?
Også når jeg bliver ”vanskelig” og under- eller overreagerer?
Spørgsmålene ovenfor er essentielle og indbefatter mulighed for tilgivelse - på trods af svigt...
Når vi føler os tilstrækkeligt trygge, afspændes nervesystemet, og kroppen føles afslappet. Vi oplever, at vi har ”overlevet” krisen i relationen og kan atter føle livfuldhed, som indbefatter seksualitet samt en åben og ærlig indstilling, der gør, at vi kan respektere vores partner - dvs. se han/hun med ”nye øjne”. Dette giver mulighed for at (gen-)opleve kærligheden til vores partner / vores kæreste. Seksualitet kræver tryghed og basal tillid. Men nogle par skaber også tilknytning gennem en villighed til at åbne for intimitet og seksualitet.
Terapeutiske indstillinger og færdigheder
- Respekt for andres nære relationer og kærlighed til hinanden.
- Parterapeutens rolle er at være facilitator af parrets udviklingsproces. Terapeuten har således ikke en konstellation med hverken den ene eller den anden part i relationen. Der tilstræbes ligeværdighed og klarhed i kontakten.
- Empatisk og fleksibel indlevelse i parrets relation - at kunne rumme at være empatisk over for to på en gang.
- At skabe en professionel alliance med begge parter og fredelig dialog i terapirummet, fordi så kan parret det også hjemme.
- At kunne se parrets ressourcer frem mod en nærmeste udviklingszone og således være et skridt foran parrets erkendelser.
- At kunne bevare overblikket uden at fortabe sig i indholdet i fortællinger.
- Evne til at skabe et trygt miljø og oplevelsesorienterede interventioner, som bruges til at give adgang til at arbejde med parrets forskellige emotioner og behov.
- Udvekslinger på følelser benyttes til at skabe nye samhørighedsskabende interaktioner mellem partnerne og en følt fornemmelse af kontakt.
Metode - Emotionsfokuseret parterapi/EFT
I parterapien i min praksis i Kolding anvender jeg metoden knyttet til EFT/Emotions fokuseret parterapi (Level A).
Emotionsfokuseret parterapi (EFT) har netop tilknytningsteorien (John Bowlby) som det styrende perspektiv på de smertefulde mønstre/roller, par kan sidde fast i. Den ene kan fx være den kritiske, konfronterende og protesterende (ængstelige opsøgende), mens den anden kan præges af "nedlukning" (undvigende tilbagetrækning). Tilknytningsteoriens grundlæggende antagelse er, at vores identitet udvikler sig gennem de relationer, vi vokser op i og lever i. Vi har grundlæggende et behov og længsel efter kontakt og at føle, at vi har en "tryg base" i relationen, som er mest betydningsfuld for os. I det voksne liv er det vores partner, som udgør den sikre/ trygge base.
Når den trygge kontakt er til stede, har vi en følt oplevelse af, at vi ved, vores partner er tilgængelig, og at vi kan læne os op ad hinanden uden frygt ved behov for omsorg, støtte og trøst.
I EFT arbejdes der oplevelsesorienteret med de emotionelle processer. Parret får gradvist et overblik over de mønstre, som konstant genudspilles og deres bagvedliggende længsler og umødte behov, som er den emotionelle drivkraft i at fastholde dem. Gennem bevidstgørelse er det målet at omstrukturere ineffektive mønstre i forholdet og tilvejebringe en tryg kontrakt, hvor parret kan dele frygt og behov af tilknytningsmæssig betydning.
Udvekslinger af primære følelser fx frygt, sorg og glæde skaber korrektiv øjeblikke, som medfører større tryghed og tillid. EFT handler dybest set om at reetablere kontakten mellem parret. Tabet af kontakt er "nøglen" til at forstå det negative mønster, som styrer parret. I terapien er der fokus på processen, og at parret igen får en følt fornemmelse af kontakt med hinanden.
EFT er den eneste parterapeutiske model, som er baseret på klart afgrænset og empirisk valideret teori om voksen kærlighed. Definitionen på voksen kærlighed som en tilknytningsproces giver en retning for de spørgsmål, jeg som terapeut stiller og et billede af velfungerende voksen kærlighed. Tilknytningteorien giver et pålideligt kort over, hvorledes man transformerer et system domineret af uudtrykte tilknytningsrelaterede emotioner og behov, hvilket giver parret plads til at udvikle kærligheden, respekten for den anden og kommunikationen uden konflikter og forsvar, der bl.a. kan dække over angst for at miste den anden (Emotionsfokuseret parterapi, trin for trin af L Brubacher, 2019).
EFT tager også højde for, hvad tillidsbrud og tilknytningstraumer kan betyde for en partners evne til at skabe tryg kontakt. Oplevelsen af tillidsbrud i et forhold, hvor den ene har en følt oplevelse af at blive forladt på et kritisk og sårbart tidpunkt, hvor man virkleig havde brug for den anden, inddrages i terapien.
Læse mere om metode.
Også andre tilgange til parterapi kan inddrages supplerende i EFT, hvis det kan gavne fordybelsen i processen med at genetablere parrets følte fornemmelse af tryg kontakt. Fx fænomenologien, gestaltpsykologien, den eksistentialistiske psykologi og psykodynamisk teori. Dette uddybes kort nedenfor.
Gestaltterapiens livssyn bygger på de eksistentialistiske værdier og på et fænomenologisk forhold til virkeligheden. Det eksistentialistiske livssyn indeholder en tro på, at et godt liv er et meningsfuldt og engageret liv. Mennesket skal selv definere essensen i sit liv.
Fænomenologien beskæftiger sig med at opdage og analysere, dét der ER. I dette tilfælde dét der sker i det terapeutiske rum. Fokus er som i eksistenspsykologien ”her og nu”. Menneskets evne til at erkende og til at forholde sig til det erkendte er central i både fænomenologien og eksistentialismen. Terapeuten fokuserer både på eksistensvilkårene og på de psykologiske hindringer for erkendelsen. Da det som ER, bl.a. er terapeutens egne oplevelser i terapien, er disse også del af den terapeutiske relation.
Parforholdet ses som en gestalt (helhed), der skal skabe igen og igen. Denne helhed består af både indhold og struktur. Dvs. de vilkår, parret over den tid, de har levet sammen, har givet deres forhold, og den måde, vilkårene forvaltes på.
Parforholdet påvirkes også af de to parters fortid, nutid og ønsker for fremtiden samt kompetencer og ressourcer. I parterapien fokuseres der både på det, der sker mellem parterne i sammenhæng med det, der sker inde i hver enkelt person. Pargestaltens ”dele” undersøges, uden at det bliver individuel terapi. Der er fx aspekter fra barndommen, som det ikke gavner at få frem i parterapi, men det kan give store erkendelser at arbejde med at bevidstgøre om tilknytningsmønstre fra barndommen og deres rolle i parforholdet. Til tider kan det anbefales, at parret bearbejder problematikker hver for sig i individuel psykoterapi parallelt med, at de går i parterapi. Således kan en selvudviklingsproces forløbe parallelt med, at man udvikler sit forhold.
Terapeuten skal tage udgangspunkt i sine sansninger af forgrunden. Dvs. det der først springer i øjnene eller ørene – det mest indlysende. I terapien er det væsentlige en fænomenologisk tilgang, hvor også parrets ubevidste brug af forsvar i kommunikationen afdækkes. Fokus kan således være på, hvordan forsvarsmekanismer og gamle ikke erkendte tilknytningsstile bruges i parrets interaktion ”her og nu”.
En psykodynamisk tilgang til forelskelse og parforholdet inddrages netop i parterapien, når der sættes fokus på de forsvarsmekanismer, som klienterne anvender i samspil med hinanden. Tankegangen i en psykodynamisk tilgang til parforholdet er kort sagt, at vi ubevidst vælger en partner, som svarer til vores internaliserede imago (et billede sammensat af de mennesker, som har påvirket stærkest fra en ung alder). Motiveringen - at lede efter en imago-lighed - er et behov for at hele barndommens sår. Den partner, vi vælger, ligner både på positiv og negativ vis vores forældre.
Hvis der er tale, at traumer og svigt påvirker parret inddrages også SE-metoden.
Et forløb starter med en session parterapi, hvor parrets intention med terapien afdækkes. Herefter følger en individuel terapisession med hver af parterne og efter denne fortsætter parterapien. Forskning viser, at parterapi er mest effektiv, hvis der er korte intervaller mellem samtalerne i starten. De individuelle samtaler er med til at øge effektiviteten og fokuseringen af parterapien.
Jeg har klienter i parterapi og individuel terapi fra hele trekantsområdet, Fyn og Sønderjylland. Jeg udvikler konstant mine terapeutiske færdigheder og kompetencer gennem supervision, efteruddannelse og læsning. Nogle oplever, at det føles "befriende" at modtage terapi i en by, hvor man ikke er "et kendt ansigt".
