Parterapi hos parterapeut Malene Ohrt
Velkommen til parterapi hos Ohrt Psykoterapi i Kolding ved undertegnede Malene Ohrt. Jeg udbyder både individuel psykoterapi og parterapi. Jeg har mange års terapeutisk erfaring og behandler en bred vifte af problematikker. Uanset din ”dagsform” bliver du altid mødt med stor respekt og et empatisk nærvær.
Hvem går i parterapi?
Parterapi er for par, der oplever problemer i parforholdet, som de behøver hjælp udefra til at løse. Jeg oplever, at par henvender sig, når de har problemer med at kommunikere sammen, har skænderier og konflikter, eller når gnisten mistes - følelsesmæssigt eller seksuelt. Min erfaring er, at problemerne ofte udløses af større kriser, sorg og tab, sygdom, tilknytningsbrud - herunder fx utroskab - eller kulturelle forskelle. Også fx angst, depression og stress hos den ene person i et forhold kan medvirke til, at følelsen af kontakt mindskes i et forhold. Idet den stressede har vanskeligt ved at mærke sig selv, reduceres motivationen til at række ud, og kontakten til partneren hæmmes.
Hvorfor gå i parterapi?
Et parterapeutisk forløb kan kort sagt være det, der hjælper jer med at blive sammen - eller komme fra hinanden på en bedre måde.
Når par er i konflikt eller beslutter sig for at skilles, er der mange tilknytningsbånd i spil. Det kan være børn og/eller de nærmeste pårørende i jeres familier, som er meget berørte af situationen og også oplever en sorg og krise.
I parterapien kan I få redskaber og råd i forhold til at bevare kontakten til jeres ressourcer, selv om I har problemer i jeres forhold, så I kan støtte jeres nære, som også påvirkes meget af jeres krisesituation.
Jeg er foruden min psykoterapeutuddannelse også uddannet i den metode og retning indenfor parterapi, som kaldes Emotionsfokuseret Parterapi – forkortet EFT.
Hvad er styrken ved Emotionsfokuseret Parterapi/EFT?
- EFT er en metode, som er dybt forankret både i forskning og praksis.
- EFT er som metode nøje defineret og beskrevet, så parterapeuten har et "kort", der nøje viser vejen frem gennem arbejdsprocesser i terapien, som skaber reelle forandringerne i parforhold.
- EFT har gennem mere end 30 år været underlagt nøje empiriske undersøgelser og er godkendt af American Psychological Association (APA) som empirisk understøttet metode til parterapi.
- EFT er blevet afprøvet med par med mange forskellige former for problemstillinger (kilde: DK-CEFT.dk).
Hvad er formålet med parterapien og Emotionsfokuseret Parterapi?
Gennem parterapien bliver I gradvist mere bevidste om de negative mønstre i jeres forhold. Via denne bevidstgørelse, der især finder sted i de indledende sessioner, kan I påbegynde arbejdet med at ændre på de negative mønstre og reaktionsformer, som I oplever at sidde fast i, og som er ødelæggende for jeres parforhold.
Det primære formål med parterapien er at arbejde med at styrke jeres forhold til hinanden. Dermed mener jeg at skabe et mere trygt og kærligt parforhold, hvor I har en oplevelse af at være i bedre følelsesmæssig kontakt til hinanden og føler jer mere ”sete” og forstået af hinanden.
Parterapien medfører, at I bliver bedre til at kommunikere med hinanden og acceptere hinandens forskellige behov.
Parterapien er et trygt ”træningsrum”
Det parterapeutiske rum kan anskues som et trygt ”træningsrum”. I kan bringe den nye oplevelse om en bedre form for kontakt med jer hjem fra parterapien og derved skabe positive adfærdsændringer i jeres relation. Intentionen er altså, at læring, erkendelser og følte emotionelle erfaringer fra parterapien bringes ud af det terapeutiske rum og integreres i jeres hverdag.
Vi kan ikke altid styre hverdagens udfordringer, men parterapien medfører, at I, når en stresset hverdag for fx et par med mindre børn og karriere atter giver udfordringer i forholdet, hurtigere vil kunne ”justere” og genfinde kontakten.
Parterapi er også selvudvikling
Gennem parterapi kan I understøtte hinandens udvikling. Parterapi fører til indsigt i bestemte problemstillinger i jeres forhold, både som de opleves ”her og nu”, og problemernes rod i fortiden hos jer hver især. Den parterapeutiske proces højner gradvist jeres kærlige indstilling til hinanden. Den vil imidlertid også højne jeres selvforståelse og bevidsthed om, hvorfor I reagerer, som I gør i relationen, og dermed give indsigt i de vilkår, som parforholdet fungerer på. Ved at opnå bedre responsivitet hos hinanden kan I opnå en større tilknytningstryghed, hvilket er essentielt for, at vi mennesker kan trives og udvikles sammen.
”Sund” afhængighed er at kunne række ud efter vores partner, når det er svært. Hvis vi ikke afstemmes emotionelt og dermed ”mødes” af vores partner, kan vi med tiden blive udbrændte og opgivende. Hvis vi ikke kan række ud, kan det føre til ”usund” afhængighed, som fx sukker- og alkohol-afhængighed eller andre former for misbrug.
Ved at forstå terapeutiske færdigheder - som fx at lytte efter intentioner, forstå den andens baggrund og reaktioner og at tilvejebringe empatisk afstemte reaktioner - kan I blive mere bevidste om hinandens tilknytningsmønstre og lære at hele hinandens sår.
Traumer, tillidsbrud og kriser kan føre til stor smerte og i sidste ende afvikling af et forhold, men kriser kan også lede til mere fordybelse, samhørighed og udvikling i et parforhold.
Grundlæggende behov vedrører ofte trygheden i forholdet
- Er jeg god nok?
- Er jeg værd at elske?
- Vil jeg være der for dig?
- Er du der for mig? Vil du også være der for mig i fremtiden?
- Også når jeg bliver ”vanskelig” og overreagerer?
- Kan jeg stole på dig?
- Kan jeg regne med, du ikke svigter mig og forlader mig?
Spørgsmålene ovenfor er essentielle og indbefatter mulighed for tilgivelse - på trods af svigt...
Når vi føler os tilstrækkeligt trygge, afspændes nervesystemet, og kroppen føles afslappet. Vi oplever, at vi har ”overlevet” krisen i relationen og kan atter føle selvtillid og livfuldhed, som indbefatter lyst til intimitet og seksualitet samt have en åben og ærlig indstilling, der gør, at vi kan respektere vores partner - dvs. se han/hun med ”nye øjne”. Dette giver mulighed for at (gen-)opleve kærligheden til vores partner / vores kæreste. Seksualitet kræver tryghed og basal tillid. Men nogle par skaber også tilknytning gennem en villighed til at åbne for intimitet og seksualitet.
Hvilke indstillinger og færdigheder har jeg som parterapeut?
• I kan forvente, at jeg som parterapeut altid har respekt for andres nære relationer og kærlighed til hinanden.
• Parterapeutens rolle er at være facilitator af parrets udviklingsproces. Jeg har således ikke en konstellation med hverken den ene eller den anden part i relationen. Der tilstræbes ligeværdighed og klarhed i kontakten.
• Jeg har en empatisk og fleksibel indlevelse i parrets relation - og kan rumme at være empatisk over for to på en gang.
• Jeg skaber en professionel alliance med begge parter og fredelig dialog i terapirummet, fordi så kan parret også træne at gøre dette hjemme.
• Jeg bevidstgør om parrets negative mønstre og ser parrets ressourcer frem mod en nærmeste udviklingszone og er således et skridt foran parrets erkendelser.
• Jeg bevarer overblikket over processen uden at fortabe mig i indholdet i fortællinger.
• Jeg har evnen til at skabe et trygt miljø og oplevelsesorienterede interventioner, som bruges til at give adgang til at arbejde med parrets forskellige emotioner og behov.
• Udvekslinger på følelser benyttes til at skabe nye samhørighedsskabende interaktioner mellem partnerne og en følt fornemmelse af kontakt.
• Parterapeuten er altså billedligt talt såvel koreograf som danser, der somme tider fører an i dansen, og andre gange bevidst lader sig føre af parret.
Hvad er metoden i Emotionsfokuseret Parterapi / EFT?
I parterapien i min praksis i Kolding anvender jeg metoden knyttet til EFT/Emotionsfokuseret Parterapi.
Emotionsfokuseret Parterapi har netop tilknytningsteorien (udviklet i 1960’erne af den engelske psykiater og psykoanalytiker John Bowlby) som det styrende perspektiv på de smertefulde mønstre, et par kan sidde fast i. Den ene partner kan fx være den kritiske, konfronterende og protesterende (ængstelig opsøgende adfærd), mens den anden kan præges af "nedlukning" (undvigende tilbagetrækkende adfærd). Tilknytningsteoriens grundlæggende antagelse er, at vores identitet udvikler sig gennem de relationer, vi vokser op i og lever i. Vi har grundlæggende et behov for kontakt og at føle, at vi har en "sikker base" i vores mest betydende relation. Begrebet ”sikker base” er den mest centrale term i tilknytningsteorien. Det beskriver to aspekter af forælderens omsorgsevne: Dels at være base for barnets udforskning, og dels at udgøre en ”sikker havn” (eng. ”a haven of safety”), hvor barnet kan vende tilbage i tilfælde af oplevet trussel eller fare. I det voksne liv er det vores partner, som udgør den sikre/ trygge base.
Når den trygge kontakt er til stede, har vi en følt oplevelse af, at vi ved, vores partner er tilgængelig, og at vi kan læne os op ad hinanden uden frygt ved behov for omsorg, støtte og trøst.
I EFT arbejdes der oplevelsesorienteret med de emotionelle processer. Parret får gradvist et overblik over de mønstre, som konstant genudspilles og deres bagvedliggende længsler og umødte behov, som er den emotionelle drivkraft i at fastholde dem. Gennem bevidstgørelse er det målet at omstrukturere ineffektive mønstre i forholdet og tilvejebringe en tryg kontrakt, hvor parret kan dele frygt og behov af tilknytningsmæssig betydning.
”Udvekslinger”, dvs. sekvenser, hvor terapeuten beder den ene af partnerne om at udtrykke sine tanker, oplevelser og primære følelser fx frygt, sorg og glæde, skaber såkaldte ”korrektiv øjeblikke”, som medfører større tryghed og tillid. EFT handler dybest set om at reetablere kontakten mellem parret. Tabet af kontakt er "nøglen" til at forstå det negative mønster, som styrer parret.
Kort sagt: Vi mennesker lider psykisk, hvis vi ikke har emotionel kontakt til vores partner – vores primære kærlighedsperson. I parterapien er der fokus på processen, og at parret igen får en følt fornemmelse af kontakt med hinanden.
EFT er den eneste parterapeutiske model, som er baseret på klart afgrænset og empirisk valideret teori om voksen kærlighed. Definitionen på voksen kærlighed som en tilknytningsproces giver en retning for de spørgsmål, jeg som terapeut stiller og et billede af velfungerende voksen kærlighed. Tilknytningsteorien giver et pålideligt kort over, hvorledes man transformerer et system domineret af uudtrykte tilknytningsrelaterede emotioner og behov, hvilket giver parret plads til at udvikle kærligheden, respekten for den anden og kommunikationen uden konflikter og forsvar, der bl.a. kan dække over frygt for at miste den anden (Emotionsfokuseret parterapi, trin for trin af L Brubacher, 2019).
EFT tager også højde for, hvad tillidsbrud og tilknytningstraumer kan betyde for en partners evne til at skabe tryg kontakt. Oplevelsen af tillidsbrud i et forhold, hvor den ene har en følt oplevelse af at blive forladt på et kritisk og sårbart tidspunkt, hvor man virkelig havde brug for den anden, inddrages i terapien.
Et forløb starter med en session parterapi, hvor parrets intention med terapien afdækkes. Efter denne indledende ”assessment” følger en individuel terapisession med hver af parterne, og herefter fortsætter parterapien. Forskning viser, at parterapi er mest effektiv, hvis der er korte intervaller mellem samtalerne i starten.
De individuelle samtaler er med til at øge effektiviteten og fokuseringen af parterapien. I de individuelle sessioner fordybes erkendelsen af tilknytningsmønstret. Barndommens tilknytningserfaringer samt erfaringer fra andre kærlighedsforhold kan inddrages mere indgående.
Jeg har klienter i parterapi og individuel terapi fra hele Trekantsområdet Fyn og Sønderjylland. Jeg udvikler konstant mine terapeutiske færdigheder og kompetencer gennem supervision, efteruddannelse og læsning af nyeste psykologisk teori og forskning.
Klinikken, Ohrt Psykoterapi, ligger diskret, og I møder altid kun mig.
Praktisk information og priser
Andre metoder som kan inddrages i Emotionsfokuseret Parterapi
Også andre psykologiske retninger og deres metoder til parterapi kan inddrages supplerende i Emotionsfokuseret Parterapi, hvis det gavner processen med at genetablere parrets følte fornemmelse af tryg kontakt.
Disse retninger er: Gestaltpsykologien - herunder fænomenologien, den eksistentielle psykologi og psykodynamisk teori.
Gestaltterapiens livssyn bygger på de eksistentialistiske værdier og har et fænomenologisk forhold til virkeligheden. Det eksistentialistiske livssyn indeholder en tro på, at et godt liv er et meningsfuldt og engageret liv. Mennesket skal selv definere essensen, dvs. meningen, i sit liv.
Fænomenologien beskæftiger sig med at opdage og analysere dét, der ER. I parterapien er der fokus på dét, der sker i det terapeutiske rum. Fokus i en fænomenologisk tilgang er som i eksistenspsykologien på ”her og nu”. Menneskets evne til at erkende og til at forholde sig til det erkendte er central i både fænomenologien og eksistentialismen. Terapeuten fokuserer derfor både på eksistensvilkårene og på de psykologiske hindringer for erkendelser. Da dét, som ER, bl.a. er terapeutens egne oplevelser i terapien, er disse også del af den terapeutiske relation. Parforholdet ses som en gestalt / helhed, der skal skabes igen og igen. Denne helhed består af både indhold og struktur. Dvs. de vilkår, som parret over den tid, de har levet sammen, har givet deres forhold, og den måde, som vilkårene forvaltes på.
Parterapeuten tager udgangspunkt i sine sansninger af ”forgrunden”, hermed menes dét, der først springer i øjnene eller ørene – det mest indlysende. I gestaltterapien afdækkes også parrets ubevidste brug af forsvar i kommunikationen. Parterapeuten bevidstgør om, hvordan forsvarsmekanismer og ikke erkendte tilknytningsstile påvirker i partnernes interaktion med hinanden. Fx kan vrede, skyld og skam projiceres over på partneren og medføre en konflikteskalering.
Parforholdet påvirkes af partnernes fortid, nutid og ønsker for fremtiden samt kompetencer og ressourcer. I gestaltterapien fokuseres der både på dét, der sker mellem parterne i sammenhæng med dét, der sker inde i hver enkelt person. Man kan sige, at pargestaltens ”dele” undersøges, uden at det bliver individuel terapi. Der er fx aspekter fra barndommen, som det ikke gavner at uddybe i en parterapi session, men det kan give store erkendelser at arbejde med at bevidstgøre om tilknytningsmønstre fra barndommen og deres rolle i parforholdet.
Til tider kan det anbefales, at parret bearbejder problematikker hver for sig i individuel psykoterapi parallelt med, at de går i parterapi. Det gør kun parterapien mere effektiv, hvis partnerne på skift tager individuelle sessioner hos parterapeuten. Således kan en selvudviklingsproces forløbe parallelt med, at man udvikler sit forhold.
En psykodynamisk tilgang til parforholdet inddrages netop i parterapien, når der sættes fokus på de forsvarsmekanismer og tilknytningsstile, som klienterne anvender i samspil med hinanden. Tankegangen i en psykodynamisk tilgang til parforholdet er kort sagt, at vi ubevidst vælger en partner, som svarer til vores internaliserede imago. Imago betyder i denne sammenhæng et internaliseret og generaliseret ”billede” sammensat af erfaringer med de mennesker/primære omsorgspersoner, som har påvirket os stærkest fra en ung alder. Motiveringen - at lede efter en imago-lighed - er et behov for at hele barndommens sår. Den partner, vi vælger, ligner altså både på positiv og negativ vis vores forældre.
Hvis parret, eller en af partnerne, har oplevet traumer - herunder tilknytningstraumer - inddrages også aspekter fra SE-metoden.
