Hvad kan udløse afhængighed?
Ofte er afhængighed et symptom på, at man er i en livssituation eller i en livsfase, hvor man oplever konflikter eller situationer, som oversvømmer en følelsesmæssigt. Man oplever eksistentiel tvivl: Hvad er meningen med tilværelsen? Hvorfor føler jeg mig ensom og fremmedgjort? Afhængighed går ofte hånd i hånd med depression, stress og kriser. 

Hvad kendetegner alle former for afhængighed?

  • Et ønske om en stemningsændring i retning af noget positivt.
  • En længsel efter fred, ro, lykke.
  • Behov for at dulme smerte, sorg og usikkerhed.
  • Søgen efter suset, "det addiktive sus": Følelse af mæthed, ro, kontrol, pirring, almægtighed
  • Trancefølelse: Behov for at mærke at noget er større end os selv.
  • Addiktiv trance - dvs. at man higer efter at føle en forbindelse til noget åndelig/spirituelt.

  
Afhængighedens faser
1. Fase - Den indre ændring

  • Manglende erkendelse af at man er misbruger.
  • "Bruget" er ikke voldsomt
  • Stoffet intensitet og effekt forveksles med intimitet.
  • Misbruget kan skjules og behersket, så fx et arbejde kan mestres.
  • Addiktive cyklus / "den onde cirkel": Længsel/ubehag-> Behov -> Addiktive handling > Symptomer på afhængighed -> Længsel osv...

 
2. Fase - Ændring i livsstil

  • "Den indre afhængige" begynder gradvist at overtage ”den ikke-afhængige”.
  • "Misbrugs-adfærd" præger relationer og job/uddannelse.
  • Sociale og relationelle problemer begynder at opstå. Man overholder fx ikke aftaler, kan ikke møde til tiden, betaler regninger for sent etc.
  • Nære relationer nedprioriteres og forrådes.
  • Massivt brug af forsvarsmekanismer: Rationaliseringer, fornægtelse og regression.
  • Det "normale liv" struktureres, så det stemmer overens med "misbruger-livet".
  • Løgne og skam- og skyldfølelser (især når rusen holder op).
  • Kan være den længst varende fase af alle tre faser (op til flere år).

 
3. Fase - Livets sammenbrud

  • Den addiktive side af personligheden har kontrollen.
  • Sociale og relationelle konsekvenser (arbejde, uddannelse, familie)
  • Skamfølelse, frustration, vrede som dækker over sårbarhed.
  • Man erkender (måske), at man har brug for hjælp.

(Kilde: Nakken, Graig: "Den addiktive personlighed", 2006) 
Man kan være afhængig af noget uden at misbruge/"tage" noget. Dette kaldes at være "passiv afhængig".
Man bliver aldrig afhængighedsfri, men man kan lære at kontrollere sin afhængighed og derved opnå en følelse af, at man selv - og ikke den "indre afhængige" - er herre over sit liv. Gennem psykoterapi kan individet - som har erkendt sit misbrug og fx gennem længere tid været på antabus - opleve at få indsigt i årsagen til misbruget. Denne bevidstgørelse om fx omsorgssvigt kan gradvist føre til en mønsterafbrydelse, hvor man genvinder tilliden til sig selv og troen på egne kompetencer. Selvudvikling er aldrig for sent. Stoffer og alkohol knyttes ofte til afhængighed, men flere og flere oplever også afhængighed af fysisk træning. Denne afhængighed kan være knyttet til en spiseforstyrrelse og en måde at regulere vægt på.