Lavt selvværd - usikkerhed og selvkritik

Selvværd og selvtillid

I mit arbejde som psykoterapeut i Kolding oplever jeg, at mange bruger de psykologiske begreber selvværd og selvtillid i flæng. Der er imidlertid stor forskel på selvværd og selvtillid. I det følgende vil jeg kort belyse denne forskel, årsagen til et lavt selvværd samt nogle af de udfordringer og lidelser, som et lavt selvværd kan medføre.
 
Nedenfor er den korteste og mest præcise definition af de to begreber, jeg endnu er stødt på gennem omfattende studier i psykologisk og psykoterapeutisk litteratur:

Selvværd er: ”(…) en følelse og en indre tilstand, der fortæller, hvor værdifuldt et menneske kan opfatte sig selv som. Hvorimod selvtillid langt oftere vedrører det ydre iagttagelige og afhænger af, hvor vigtige og værdifulde forandringer i verden ens handlinger kan afstedkomme.” 
 
Ovenstående er et citat fra Lars J. Sørensens meget inspirerende bog Skam – medfødt og tillært, som udkom i 2013. Lars J. Sørensen er uddannet psykolog og specialist i psykoterapi og har i mere end 25 år været ansat som chefpsykolog på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. Jeg har haft den glæde at have ham som underviser ved ID-Academy, hvor jeg studerede til psykoterapeut.
 
Selvværd får man ved fra den tidlige barndom at blive mødt med ubetinget kærlighed og accept blot for at være den, man er. Selvtillid får man gennem præstationer og den anerkendelse og ros, præstationer giver individet. Selvtillid er knyttet til handling – det man gør.
 
Lars J. Sørensen belyser med udgangspunkt i psykologisk forskning i barnets udvikling og tilknytning til de primære omsorgspersoner samt mange års erfaringer fra psykoterapi med mennesker med alvorlige sindslidelser, hvordan et lavt selvværd dannes. Et lavt selvværd grundlægges gennem barndommens samspil med de betydende voksne ved, at barnet ikke oplever at føle sig elsket og være god nok som sig selv, ikke kender ubetinget kærlighed og derfor heller ikke som voksen føler sig hjemme i egen krop og tilværelse.
 
Lavt selvværd er tæt forbundet med følelsen af skam. Der er forskellige grader af lavt selvværd. I værste fald kan et barns gentagne oplevelser af ikke at blive mødt som følge af omsorgssvigt føre til social udstødelse, isolation og alvorlige psykiske lidelser senere i livet. Endvidere forstærkes traumatiske oplevelser af skam og lavt selvværd, fordi mennesker med et lavt selvværd i forvejen mangler tillid til verden, og netop tilliden rystes, når et menneske oplever noget traumatisk. 
 
Lavt selvværd kan imidlertid også komme til udtryk indirekte gennem depression, misbrug og spiseforstyrrelser. Psykisk smerte, skam og angst kommer af ubærlig følelsesmæssig smerte (Sørensen, 2013).
 
En klient med bulimi skrev som eksempel til mig i en sms-besked, at hun ikke kunne komme til sessionen hos mig, fordi hun skammede sig så meget over, at hun igen var begyndt at fremprovokere opkastninger og igen havde sår i munden som følge af sin spiseforstyrrelse. Selvom vi gennem mange sessioner havde opbygget en tryg relation, og hun med sin fornuft vidste, at jeg ikke ville dømme hende, så havde den pågældende klient i det øjeblik, hun skrev sin besked, en følt fornemmelse af, at jeg ville se hende som ”forkert”, fordi hun oftest i barndommen blev mødt således af sine primære omsorgspersoner.
 
En grundlæggende mistillid og negative forventninger til andre mennesker kan - som ovenstående eksempel viser - ofte være en følge af det lave selvværd. I behandling af klienter, der har jalousi som en problematik fx i forhold til deres kæreste eller ægtefælle, kan jalousien ofte forklares ved, at man har en følelse af, at man ikke er værd at elske og en negativ forventning om, at eksponering og måske ligefrem hån vil være konsekvensen, hvis man viser tillid til andre - også ens nærmeste relationer.
 
Imidlertid er det lave selvværd også en ressource hos mange. Det skal forstås sådan, at man kan kompensere for det lave selvværd på forskellig vis. En stor identifikation med at være præsterende, perfekt og målrettet er primære personlighedssider, der ofte indirekte kompenserer for et lavt selvværd, idet disse fører til, at man får den anerkendelse og respekt, som man netop ikke oplevede som barn. Anerkendelsen, som man opnår gennem det alt dét, man gør fx som følge af en stor karriere eller lang uddannelse, kan give individet stor selvtillid. Derfor kan man godt have stor selvtillid, men et lavt selvværd.
 
Jeg har klienter, som ønsker psykoterapi, fordi de oplever, at behovet for at præstere er så stort, at de fx overbebyrder sig selv med for meget arbejde eller ansvar og mærker symptomer på stress, angst og depression. I psykoterapien kan klienten gennem bevidstgørelse arbejde med at finde og integrere uudnyttede sekundære sider og kompetencer. Vi kan også i processen arbejde med selvudvikling, hvor klienten hjælpes til at være i sin essens – sit selv. Fra dette dybe identitetslag i psyken kan klienten erfare, at han/hun har friheden til ikke at være afhængig af omverdenens anerkendelse. Friheden til selv at bestemme over sit liv. Friheden til som voksen at vælge at give sig selv dét, han/hun har brug for.