Integrativ sorgterapi

Jeg arbejder i behandlingen af sorg og tab helhedsorienteret og integrativt. Derved favnes sorgens forskellige dimensioner: Fysiske, emotionelle, kognitive, sociale og eksistentielle. Dette giver en mere effektiv behandling og en bedre mulighed for at møde klienten med respekt for klientens behov og klientens oplevelse af tab og sorg.

”Den der ikke dør hver dag har aldrig levet”. Citatet stammer fra Johannes V. Jensens nobelpris- vindende roman Kongens Fald. ”At dø” skal her forstås som en metafor for at turde hengive sig til livet. Hengivelsen eller oplevelsen af forbundethed til et andet menneske, et dyr, naturen og/eller det åndelige gør, at vi som mennesker får øget mening og trivsel i vores tilværelse.

Det giver os imidlertid også en risiko for at miste dem, vi elsker. Og vores nære skal også en dag miste os. Tabet er derfor en naturlig og grundlæggende del af tilværelsen. Sorgen er kærlighedens pris, og sorgen over et tab starter en individuel og eksistentiel proces.

Der findes ikke én rigtig måde at sørge på. Sorgen åbner for en bred vifte af følelser og reaktioner i et menneske: Længsel, savn, desillusion, desorientering, frustration, vrede, tomhed, skyld, dårlig samvittighed etc. Vores tab og sorger konfronterer os med livets store spørgsmål om bl.a. meningsløsheden, aleneheden og vores ansvar for at træffe valg (Leget og Guldin, 2024).

Vi forandres, og vores verden forandres efter et betydeligt tab. I et stykke tid giver intet længere mening. Derfor rummer sorgterapien såvel en undersøgelse af, hvad der er egenomsorg og har mening og betydning for den sørgende som identitetsudvikling: Hvem er jeg, når jeg ikke længere er en del af det ”vi”, jeg skabte sammen med min afdøde partner?

Nyeste forskning i tab og sorg betoner netop, at en helhedsorienteret og integrativ tilgang til behandling af tab og sorg giver mening og har positiv effekt for klientens trivsel.

IPM / Den integrative procesmodel for tab og sorg præsenteres i bogen Sorg, tab og Eksistens (2024) af Carlo Leget, teolog ph.d, og Mai-Britt Guldin, psykolog ph.d. og specialist i psykoterapi. Med afsæt i tidligere anerkendt forskning om tab og sorg præsenteres en integrativ måde at anskue sorg på, der også betoner vigtigheden af at inddrage et eksistentielt og åndeligt perspektiv. 

Nedenstående model er Guldins måde at anskueliggøre den integrative procesmodel og sorgfaciliteringens dimensioner. Jeg var blandt de allerførste psykoterapeuter i landet, som gennemgik et længere efteruddannelsesforløb i IPM i efteråret 2024 med Guldin som underviser. 

Modellens omdrejningspunkt er den eksistentielles psykoterapis centrale grundvilkår i tilværelsen: Døden, friheden, isolation/alenehed og meningsløsheden. I IPM/Den integrative procesmodel for sorg og tab tages der udgangspunkt i den meget anerkendte psykoterapeut, Irvin D. Yaloms teori.

Sorg og tab defineres bredt i IPM. Den mest almindelige definition af sorg og tab er, at det handler om at miste et nært menneske til døden og gennemgå en sorgproces. Vi kan imidlertid også sørge over ”de levende tab” (Leget og Guldin, 2024): Fx en utryg tilknytning til vores forældre pga. omsorgssvigt, skilsmisse, at vi ikke formåede at leve op til vores egne idealforestillinger knyttet til at være forældre, at vi ikke formåede at få et længerevarende kærlighedsforhold, at vi ikke blev forældre, tab af status forårsaget af fyring eller konkurs, tab forårsaget af sygdom, et potentiale og/eller ambitioner vi ikke fik udlevet etc….

Forskning i menneskers sorg - bl.a. et studie foretaget på Columbia University af professor i klinisk psykologi, Dr. George A. Bonanno - viser, at en sorgproces forløber dynamisk. Således konkluderes det efter interview med flere hundrede mennesker, at der ikke er bestemte opgaver, som skal løses i en bestemt rækkefølge. Sorgprocessen er individuel og afhænger af den sørgendes erfaring, netværk og kompetencer (THE OTHER SIDE OF SADNESS, George A. Bonanno 2009).

Der er ikke en afslutning på sorgprocessen. Gennem psykoterapi kan klienten imidlertid gradvist lære at rumme smerten og at leve med store og til tider yderst traumatiske tab.

Klienten kan få en dybere forståelse af sig selv – herunder bl.a. hvad man er taknemmelig for i livet, hvordan man kan give andre og sig selv omsorg, hvordan man kan finde styrke trods sorgen og smerte.

Sorgprocessen kan kompliceres af, at den sørgende ikke har haft en tryg tilknytning til afdøde. Mine mange års erfaring med behandling af tilknytningstraumer og store viden om tilknytningsteori giver mig særligt gode forudsætninger for også at facilitere sorgprocessen i disse tilfælde.

I min behandling af tab og sorg bruges som et vigtigt terapeutisk redskab to-sporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Hver eneste session rummer en følelsesregulering ved at veksle mellem at have fokus på tabet samt egenomsorg og fremtiden. Det er altid et meget væsentligt aspekt af psykoterapien at stabilisere klienten følelsesmæssigt og dermed at støtte klienten til større grad af emotionel selvregulering.