Klinikken

Find vejen til Ohrt Psykoterapi og klinikken, Trapholtparken 20, Strandhuse i Kolding. Se også billeder fra klinikken i Kolding.

Er du med bus anbefales det, du står af ved Trapholtmuseet på Lyshøjallé. Derfra tager det ca. 10 min. (ca. 500 m) at gå til Ohrt Psykoterapi. Der er parkeringsmuligheder foran min praksis.
 

Priser

  • Prisen for individuel terapi er 900,00 kr. for en session, der varer 60 min. Det terapeutiske arbejde afvikles efter omkring 50 min. Hertil kommer omkring 10 min. til afrunding og planlægning af ny tid. 
     
  • Studerende og unge (i folkeskolen, i lære, gymnasiet (stx, hhx htx samt erhvervsskoler), på mellemlange eller lange videregående uddannelser), arbejdssøgende, hjemmegående, førtidspensionister og pensionister får rabat 100,00 kr. dvs. 800,00 kr. for en session.
     
  • Prisen for parterapi og gruppeterapeutiske forløb er 1300,00 kr. for en session, der varer 80 min. Det terapeutiske arbejde afvikles efter 75 min. Hertil kommer omkring 5 min. til afrunding og planlægning af ny tid.
       

Et forløb starter med en session parterapi, hvor parrets intention med terapien afdækkes. Herefter følger en individuel terapisession med hver af parterne og efter denne fortsætter parterapien. Forskning viser, at parterapi er mest effektiv, hvis der er korte intervaller mellem samtalerne i starten. De individuelle samtaler er med til at øge effektiviteten og fokuseringen af parterapien.

Individuel Psykoterapi er ligesom parterapi en proces og kræver flere sessioner for at få et varigt udbytte. 
Du er meget velkommen til at kontakte mig.

Ohrt Psykoterapi har kontrakt med PrimaCare A/S, og du er således tilskudsberettiget til psykoterapi hos Ohrt Psykoterapi, hvis du har forsikring eller sundhedsordning hos PrimaCare.

Jeg er ikke henvisningsberettiget via egen læge ligesom en psykolog. Mine priser matcher derfor ca. prisen, der betales hos en psykolog med tilskud fra Sygesikringen Danmark. Læs mere om mine kompetencer her

I modsætning til en behandling hos en psykolog, der er kommet i stand via en henvisning fra en egen læge, vil en behandling hos mig/en psykoterapeut imidlertid ikke være registreret hos egen læge og dermed heller ikke blive videregivet til andre offentlige myndigheder eller forsikringsselskaber fx i forbindelse med tegning af ulykkesforsikringer, livsforsikringer og forsikringer om tab af erhvervsevne. 


Jeg tilbyder også vejledning i specialeskrivning for ID-psykoterapistuderende 
 

Betaling 

Jeg tager mod kontanter, men ikke dankort. De fleste betaler ved afslutningen af behandlingen, via 

erhvervs MobilePay til det 5-cifrede nr.: 29254

Betalingen kan også direkte overføres til:

Konto-oplysning:
Handelsbanken, reg. nr.: 0893, kontonr.: 1024133 

Kvittering udstedes efter hver behandling.
 

Flytning af aftale eller evt. afbud 

Har du brug for at flytte din aftale eller aflyse den, bedes du ringe/sende en sms dagen før din aftale inden kl. 12.00.
Ved flytning/afbud herefter betales fuld pris. Mit mobil nr. er: 26 31 15 02
Af hensyn til min planlægning og andre klienter, der ønsker en tid, bedes du så snart, du ved, du er forhindret i vores aftale, kontakte mig.


Åbningstider

Fra mandag til fredag planlægges sessioner fra kl. 8.15-16.00.

Ved akut behov kan andre tidspunkter aftales.